Mazda CX-5
Mazda CX-5 er Mazdas bedst sælgende model på verdensplan nogensinde – og det forstår man godt. Den nyeste generation er en gennemført og veludstyret SUV, der balancerer flot mellem komfort, design og køredynamik. Her får du en bil, der ikke blot bringer dig fra A til B, men som gør hele rejsen til en fornøjelse.
Uanset om du er til familieture, pendling eller weekendudflugter med trailer eller cykelstativ, leverer Mazda CX-5 varen – hver gang.
Skarpe linjer og selvsikker attitude
Mazda CX-5 er designet efter Mazdas prisvindende "Kodo – Soul of Motion"-filosofi, og det ses med det samme. Med sin markante front, brede holdning og karakteristiske bagende udstråler bilen både elegance og styrke. Den nye generation er blevet større end tidligere. Det betyder mere plads i kabinen og en stærkere tilstedeværelse på vejen.
Vælg mellem flotte alufælge i 17" eller 19", og tilføj ekstra flair med en sportsstylet aeropakke eller panoramasoltag - mulighederne for personliggørelse er mange.
Rummelig, intuitiv og komfortabel
Kabinen i Mazda CX-5 er skabt til at være både praktisk og indbydende. Kvalitetsmaterialer, god siddekomfort og blød kabinebelysning skaber en luksuriøs, men afslappet stemning. Plads er der rigeligt af - også til autostole, voksne passagerer og fritidsudstyr.
Bagsæderne kan lægges ned i 40:20:40-konfiguration, hvilket gør det nemt at kombinere passagerer og bagage. Og med op til 583 liters bagagerumsplads får du plads til både barnevogn, feriekufferter og mountainbikes.
Det store centerdisplay, op til 15,6", integrerer Googles systemer, som gør navigation, musik og opkald lettere end nogensinde før. Google Maps, Play og Gemini er klar til at hjælpe dig på farten.
En SUV med sjæl
Mazda CX-5 er udstyret med en videreudviklet 2,5-liters e-Skyactiv G benzinmotor med mild hybrid-teknologi. Den nye motor leverer en kvik og jævn acceleration. Med for- eller firehjulstræk og automatgear er bilen tilpasset både bykørsel, landevej og campingpladsens grusvej.
Køredynamikken er der, hvor Mazda virkelig skiller sig ud. Filosofien “Jinba Ittai” - enhed mellem bil og fører - mærkes tydeligt. Uanset om du cruiser eller tager skarpe sving, føles Mazda CX-5 som en bil, der forstår dine bevægelser.
Sikkerhed og teknologi: Klar til det hele
Mazda CX-5 er spækket med førerassistentsystemer og sikkerhedsteknologier, der arbejder diskret i baggrunden. Du får bl.a.:
- Smart Brake Support – hjælper med at undgå sammenstød
- Head-up display – holder vigtige informationer som hastighed og navigation direkte i dit synsfelt, så du kan holde øjnene på vejen
- Adaptiv fartpilot – holder afstand og gør lange ture mere afslappede
- Blindvinkelsassistent og vognbaneassistent – for ekstra tryghed i tæt trafik
Mazda har også opdateret undervognen, så bilen føles stabil og komfortabel under alle forhold – også med fuld oppakning og trailer på slæb. Trækkapaciteten er op til 2.000 kg, og det elektriske anhængertræk kan foldes ud og ind med ét tryk på en knap.
Mazda CX-5 udstyrsvarianter
Mazda CX-5 findes i forskellige udstyrsvarianter, som du kan se i prislisten øverst på siden.
Anmeldelse af Mazda CX-5
”Mazda er klar med en helt ny Mazda CX-5, som i Danmark kun kommer med benzin-motor. Den har ikke engang turbo - og det er en god ting. Og så er prisen god.”
- Bil Magasinet (Læs anmeldelsen her)