Støt lokalt med Pedersen & Nielsen Automobilforretning

Turbo på den lokale handel

“Der skal ske noget med den lokale handel. Og gerne hurtigt”!

- Omtrent sådan sagde medarbejderne hos bilfirmaet Pedersen & Nielsen højt til hinanden under et fællesmøde i april, mens corona-lukning var blevet en helt naturlig del af vores hverdag i hele Danmark. “Vi har brug for noget, der kan sætte gang i den lokale handel. Og det må godt gå lidt stærkt”. Men hvad kan en virksomhed med rødder tilbage til 60’erne og afdelinger i Randers, Frederikshavn, Aalborg, Hadsund Grenaa, Auning og Aarhus konkret gøre?

“Det kan da godt være, at det er en lille dråbe i havet, men hvis mange andre følger vores eksempel, så kan det blive rigtig stort”, fortæller direktør for bilfirmaet Pedersen & Nielsen, Jesper Brix, og fortsætter: “Vi har nemlig besluttet os for, at hver gang vi sælger en bil i kampagneperioden 15/6 til og med 1/7, så følger der et gavekort på 1.500 kr. med til den lokale City-forening/handelsstandsforening. Om man køber en ny eller en brugt bil er lige meget - det er heller ikke afgørende, om den er stor eller lille - vi giver et gavekort for hver handel i perioden.

Vi tror ikke, at det får nogen til at springe ud og købe en ny bil, fordi de får 1.500 kr. i gavekort til de lokale butikker, men vi vil gerne gå forrest og vise, at hvis vi alle bakker op om det lokale erhvervsliv, så kan vi komme hurtigere - og måske endda styrket - ud af den seneste tids nedlukning”, slutter Jesper Brix.

 

Hos de lokale City-foreninger er stemningen naturligvis høj: “Det er et dejligt eksempel på, at vi kan hjælpe hinanden gennem krisen”, siger direktør i Aarhus City Forening, Claus T. Bech. Mens Frederikshavns handelschef i FREDERIK Handels- og Virksomhedsforening, Dan Kobberup, jubler og forklarer: “Det kan nemt gå hen og blive årets største ordre på gavekort i Frederikshavn”.

Kampagnen starter den 15/6 2021 og kører helt frem til og med den 1/7 2021.

“På en normal måned sælger vi vel i omegnen af 600 biler, så det kan da godt ende med at blive en temmelig stor turbo, vi sætter på den lokale handel”, slutter Jesper Brix fra Pedersen & Nielsen og smiler.

Besøg din nærmeste Pedersen & Nielsen afdeling i Frederikshavn, Aalborg, Randers eller Risskov

Bliv ringet op

Skal vi ringe dig op?

Udfyld nedenstående formular, så ringer vi dig op.

Vores andre nyheder og kampagner