GRATIS pølser og is i Frederikshavn d. 19. okt.

I år er det 100 år siden at den første pølsevogn rullede ud på de danske gader - det skal da fejres! Derfor inviterer Pedersen & Nielsen Automobilforretning i Frederikshavn til GRATIS hotdog og is til de første 100 personer.

Hvor og hvornår? 
Tirsdag d. 19. oktober - kl. 11:30 - 14:30.

Stort udvalg af nye og brugte person- og erhvervsbiler


Når du har spist din hotdog og is, har du mulighed for at se vores store udvalg af både nye og brugte person- og varebiler - til omgående levering.

Du kan blandet andet opleve vores populære Renault, Dacia og Volvo modeller, og vores sælgere står klar til at svare på dine spørgsmål eller sende dig afsted på prøvetur.

Vidste du?

Siden 1921 har pølsemænd og -kvinder landet over stået for at servicere de danske pølseelskere med “nissearme”, “mumier” og “skaldede franskmænd i soveposer".

Skinkekutter. Cafe Fodkold. Svineknallert. Kær pølsevogn har mange navne. Den 18. januar 2021 var det præcis 100 år siden, at de første pølsevogne så dagens lys i København. Dengang var pølsevognen en trækvogn med en opvarmet gryde, hvor pølserne lå i. En rød pølse med brød kostede den nette sum af 30 øre. Meget har ændret sig siden da. Nu har pølsevognen en motor og et menukort med en lang række alternativer til den klassiske nissearm. Men pølsevognen er mere end det. Ifølge Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum i Auning, er pølsevognen et særligt sted, der har en helt særlig plads i danskernes hjerter.

I pølsevognenes storhedstid i 60’erne og 70’erne stod der omkring 700 pølsevogne rundt i Danmark. Folk stod i kø på gaderne, og en pølsevogn med en god beliggenhed kunne let omsætte for millioner på et år. Pølsevognen blev startskuddet på en helt ny madkultur, hvor folk kunne mødes på trods af forskellig baggrund og få et veltrængt og uformelt pusterum.