NYHED: CAPTUR Plug-in-Hybrid kommer til oktober

CAPTUR Plug-in-Hybrid er en af årets mest ventede nyheder. Det skyldes den store popularitet som modellen har fået og at timingen er den helt rigtige i forhold til markedet. Når Renault præsenterer ny teknologi i de mest solgte familiebiler, er det interessant – for qua de mange års erfaring med elbiler og de store investeringer i Formel1, har Renault faktisk de bedste forudsætninger for at producere en velfungerende og perfekt Plug-in-Hybrid. Den udfordring er præcis hvad Captur PHEV skal bevise overfor danskerne – til en pris på 259.900 DKK for en Intens version er den klar i butikkerne fra september og kan bestilles allerede nu.

 

Selve bilerne blev allerede præsenteret tilbage i januar i Bruxelles – men det er værd at stille skarpt på en af tidens mest moderne familiebiler - Captur Plug-in-hybrid. Til de første og måske fleste km kan der køres udelukkende via el da Captur PHEV kører med et batteri på 9,8 kWh (400 V), der gør det muligt at køre op til 100 % på el i op til 65 km. Det vil sige, at de allerfleste kan køre rigtig grønt det meste af tiden, hvis man blot husker at oplade bilen. Capturs store batterikapacitet kombineret med at energien fra bremserne oplader batteriet direkte, gør rækkevidden rigtig brugbar – og bilen kan faktisk køre 135 km/t kun på batteriet, så motorvej er også relevant.

Teknikken fungerer ved at den normale forbrændingsmotor er koblet sammen med to elmotorer, der hele tiden optimerer kørslen. Bilen starter på el hver gang, og der er masser af kraft på i alt 160 HK fra benzinmotoren kombineret med elmotorens styrke. Udover en miljøvenlig teknologi er Captur også udstyret med en Direct Drive Transmission – på dansk en gearkasse uden kobling – der gør kørslen endnu mere flydende og komfortabel. Og skal vi lige have CO2 udslippet med ligger det på blot 33 gram pr. km (WLTP 1), hvilket også omregnes til 66,67 km/l (WLTP).

Intens udstyret der blandt andet indeholder 10” førerskærm og 9,3” navigation skærm kaldet Easy Link, er i øvrigt fyldt med praktiske detaljer og god plads. Til bagsædet er der fx friskluftdyser og dobbelt USB-stik med meget mere. Alt i alt er Captur PHEV den rigtige bil til de kunder, der ønsker topmoderne teknik, en grøn kørestil og masser af praktik pakket ind i et skarpt design.

Med tilgangen af E-Tech på det danske marked sker endnu et teknologisk løft og et tilbud til brugerne af moderne biler om at være så miljøvenlige som muligt. Plug-in-hybrider er tidens mest moderne transport og hos Renault er der høje forventninger og snart er rækken af CO2 venlige modeller fra Renault blevet endnu mere udbredt. Det skyldes at CAPTUR lynhurtigt efterfølges af CLIO og Megane, der sammen med blandt andet Renault ZOE vil udgøre en topmoderne og miljøvenlig portefølje af moderne og praktiske biler med fedt design.

Renaults Drive the Future strategi er dermed i fuld gang og målsætningen om 20 helt eller delvist eldrevne biler fra 2022 er godt på vej. 

Vores andre nyheder og kampagner