Dacia Jogger

Dacia Jogger er den nyeste familiebil fra Dacia. Med en længde på 4.55 meter er det den længste Dacia i modelrækken - en ægte familiebil med plads til syv voksne.

Dacia Jogger fås både i en benzinversion og en hybridversion. Læs mere herunder.

 

God plads til syv personer

Dacia Jogger er 4.55 meter lang med en akselafstand på hele 2.9 meter og en frihøjde på 200 mm. Det betyder, at bilen nemt rummer op til syv personer. De to bagerste sæder er individuelle og kan foldes op eller tages helt ud. Gør man det har man plads til 708 liter bagage. Folder man også 2 sæderække op, har man plads til hele 1819 liter bagage.

Jogger har hele 24 liter fralægningsplads i kabinen og rummer op til seks kopholdere. Derudover har du mulighed for at transportere ting på taget, da Jogger fås med den smarte tagræling, der kan klare op til 80 kg.

Lækker førerplads

Bag rattet ser man en førerplads som man måske kender det fra den helt nye Dacia Sandero, som Jogger deler platform med. Det betyder, at den har den nyeste og mest sikre konstruktion og som standard har seks airbags samt en lang række aktive sikkerhedssystemer.

Sæderne er naturligvis af en helt ny konstruktion, der yder langt bedre støtte end tidligere med væsentlig bedre ergonomi. Førersædet er højdejusterbart og rattet kan både justeres i dybden og i højden, så man kan finde den optimale kørestilling.

I Jogger har man tre forskellige muligheder, når det handler om multimediesystemer. Indgangsmuligheden er Media Control som helt fra den laveste udstyrsvariant, tillader at styre radio/streaming, navigation og telefonen fra sin egen mobiltelefon, der monteres ved instrumentbordet. Går man op i udstyrsniveau, så er der to systemer, der benytter en integreret skærm, Media Nav og Media Display. Begge har navigation og Android Auto og Apple CarPlay som standard.

 

Optimal sikkerhed

Takket være CMF platformen som Jogger, er bygget på (som også f.eks. Renault Captur bygges på) er den aktive og den passive sikkerhed i top. Seks airbags er standard ligesom en lang række aktive sikkerhedssystemer. Blandt andet er der Emergency Breake Assist, der fungerer via en radar foran, der hele tiden måler afstanden til den forankørende. Dette system er aktivt mellem 7- 170 km/t ved kørende køretøjer og fungerer mellem 7-80 km/t for køretøjer, der holder stille. Desuden er der blind vinkel assistent som er aktiv mellem 30-140 km/t.

Som noget helt nyt lanceres Jogger også i en Limited Edition, der er lidt off road agtig. Den hedder Extreme og kendetegnes blandt andet ved den sorte hajfinne antenne, sort tagræling, sorte alufælge og sorte sidespejle. Indenfor er der røde syninger på sæderne og krom detaljer på dørsiderne. Versionen er som standard udstyret med bakkamera, klimaanlæg og nøglefri betjening.

 

Ny hybridversion

Motormæssigt har man i Danmark kun haft mulighed for en 110 hk benzinmotor. Den har en seks trins manuel gearkasse og et moment på 200 Nm.

Et års tid efter lanceringen er denne motor blevet suppleret med den første hybrid i Dacias historie. Nemlig en 1.6 liters motor der, kombineret med elmotoren, yder 143 hk – som i øvrigt også kendes fra den Renault Clio og den nye Renault Arkana.

De ekstra hestekræfter betyder blandt andet at accelerationstiden fra 0-100 km/t er blevet kortere og mere lydsvag, og da det er en hybrid, er den selvfølgelig også med automatgear. Brændstofsforbruget er reduceret, da Jogger HEV altid starter på el, og i bykørsel kører den op til 80 % af tiden på elmotoren.

Jogger kan i øvrigt trække 1.200 kilo på krogen.

 

Prisvindende familiebil

Dacia Jogger vandt i 2022 prisen "Det Gyldne Rat" som Bild am Sonntag og Auto Bild uddeler hvert år. Prisen bliver givet til den bedste bil under 30.000 euro, og Jogger var tilmed den første bil fra Dacia, som vandt den anerkendte pris efter at være blevet nomineret af læserne fra de to magasiner og en lang række tests af en ekspertjury.

 

Dacia Jogger kommer med 3 års fabriksgaranti

  • 3 års fabriksgaranti / 100 000 km (Afhængigt af, hvad der kommer først (se salgsbetingelserne))
  • 6 års rustgaranti.
  • 2 års lakgaranti
  • 3 års Dacia Assistance / 100 000 km (Afhængigt af, hvad der kommer først (se salgsbetingelserne)​)

Få et uforpligtende tilbud, book en prøvetur eller bliv kontaktet

* Priser, specifikationer og udstyr er af vejledende art og kan ændres uden varsel af Renault Danmark, og der tages forbehold for trykfejl.