| Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S Brugte biler | Nyheder:
 |
Nellemann A/S sælger sine bilforretninger i Randers, Grenå og Hadsund til Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S. Direktør Jacob Nellemann har for et år siden igangsat en ny strategi for Nellemann Koncernens detailaktiviteter (Nellemann AS), hvor man vil fokusere på de områder, som genererer den største indtjening. Dette betyder, at man fremover koncentrerer sin indsats omkring de store detailforretninger i Århus, Odense og København.
"Vi har igennem et stykke tid haft udkig efter en kollega i branchen som på passende vis kan overtage vores aktiviteter og den "arv" vi har i Randers, hvor det hele startede. Vi har i Pedersen & Nielsen Automobilforretning AS fundet en god arvtager af vore medarbejdere", udtaler Jacob Nellemann.
Han fortsætter: "Vores valg er faldet på Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S, som også har sine rødder i Randers". Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S blev stiftet i 1964 hvor man startede op med forhandling af VOLVO. I 1982 kom Renault til som ekstra bilmærke. Pedersen og Nielsen Automobilforretning har i dag syv forretninger og Hertz biludlejning og dækker et geografisk område fra Mols til Skagen.
Jacob Nellemann mener, at Pedersen & Nielsen Automobilforretning er den rigtige køber, fordi man her har en lang tradition for at behandle sine kunder og medarbejdere godt: "Vi har på mange måder fælles værdier omkring langvarige kundeforhold og relationer, hvor kunden på alle måder sættes i centrum".
Jacob Nellemann har ingen betænkeligheder ved at overdrage ansvaret for kunder og medarbejdere til bilforhandler Jens Nielsen, som er 2.generation i spidsen for Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S.
Jens Nielsen udtaler: "Nu hvor vi overtager forhandlingen af FORD, Fiat og KIA fra Nellemann AS vil disse mærker sammen med VOLVO og Renault have en markedsandel på mere end 20 % i vores distrikt. På almindelig dansk betyder det at hver femte bil på gaden om nogle år vil være leveret fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning – altså i Randers og Grenå".
"Som jeg ser det vil kunderne gerne have et bredt sortiment at vælge imellem når der skal ses på ny bil – det får de nu siger Jens Nielsen smilende.
Bilbranchen har generelt svære tider. Omkostningsniveauet pr. solgt bil og produceret værkstedstime skal sænkes. Det kan vi kun gøre ved at samle flere forretninger under samme tag og derved udnytte de investeringer som allerede er foretaget.
Vi mærker en stigende konkurrence fra de mindre værksteder, som forsøger at sætte sig på de ydelser som vi autoriserede forhandlere normalt har levet af. Kun ved at have de rigtige kompetencer og produkter og ikke mindst en konkurrencedygtig pris kan vi klare os på den nuværende markedsplads.
Pressemeddelelse Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S
Jens Nielsen er derfor glad for at han pr. 1. oktober overtager forhandling og service af FORD, FIAT og KIA i Randers, Grenå og Hadsund. I Randers flyttes alle aktiviteter til forretningen på Århusvej, ligesom man i Grenå flytter alle aktiviteter til Pedersen & Nielsen´s flotte nye afdeling på Rugvænget. I Hadsund fortsætter man i eksisterende lokaler.
Jens Nielsen glæder sig nu til at byde 45 nye veluddannede medarbejdere velkommen: "Vi har som mange andre virksomheder mærket finanskrisens alvor og har måttet tage afsked med en række gode kolleger. Det er derfor ekstra dejligt når det går den anden vej. Det giver glæde og optimisme i en organisation som vores når vi gennemfører ændringer som disse. Det tror jeg også smitter af på kunderne. Jeg er derfor sikker på at de mange ejere af FORD, FIAT og KIA vil blive mødt af glade og smilende medarbejdere. Måske vil der også være en lille overraskelse til de første nye kunder! Det bliver en spændende periode, og jeg glæder mig meget. Man skal gøre sig fortjent til at være kundernes NATURLIGE VALG – og det vil vi være", slutter Jens Nielsen.
Nellemann A/S har sine rødder i Randers, hvor man siden begyndelsen af år 1900 har drevet virksomhed. Det startede med cykler og har siden udviklet sig til detailsalg af biler samt importvirksomhed af flere bilmærker og landbrugsmaskiner. I dag har Nellemann koncernen import af bl. a. Kia Motors, Jaguar, Aston Martin og John Deere, samt en række andre forretningsområder.
|
 |
Pedersen og Nielsen tilbyder eftersyn til Nice Price.
Volvo Nice Price ServiceVi tilbyder et særligt eftersyn til ældre Volvo modeller. Vi kalder det Volvo Nice Price Service – og det indbefatter skift af olie og oliefi lter samt en grundig sikkerhedskontrol, hvor der ikke bliver gået på kompromis med Volvo’s høje kvalitetsstandarder. Volvo står inde for kvaliteten af Nice Price Service med stempel i servicebogen.Flere tilvalg på servicesForuden Volvo Nice Price Service tilbyder vi en række naturlige tilvalg til en fast pris, som sikrer dig mod overraskelser.
|
 |
Den nye Renault Megane CC afløser om få måneder den nuværende version. Den nye Megane CC ser ikke alene bedre ud – den er bedre på alle punkter.
Da Renault Megane CC så dagens lys tilbage i 2003 var det lidt af en nyskabelse. Med todelt glastag og plads til fire ombord, gjorde den det muligt at kombinere lysten til en cabriolet, med ønsket om at få en bil, der kunne anvendes hele året.
Her efter produktionen af knap 171.000 eksemplarer er Renault nu klar til at sætte produktionen af efterfølgeren i gang. Den nye Renault Megane CC vises første gang på biludstillingen i Geneve, og kommer til salg i Europa i maj.
I forhold til forgængeren er der naturligvis en række banebrydende nyskabelser. Først og fremmest er bilens dynamiske evner blevet opgraderet betydeligt. Et 80 procent stivere karosseri, koblet med en strammere affjedring og en bedre afstemt servostyring sikrer, at den nye Megane CC også appelerer til de, der ønsker en sportslig bil.
Det todelte glastag er bibeholdt i den nye Megane CC, blot med den tilføjelse, at det nu er endnu hurtigere at åbne og lukke. Kun 21 sekunder går der fra, at man har trykket på knappen, til taget ligger foldet sammen i bagagerummet, der i parantes bemærket rummer 417 liter bagage med taget oppe og 211 liter med taget nede.
I forhold til forgængeren er bilen også vokset. I alt er den blevet 13 centimeter længere, 3,4 cm bredere, 3 centimeter højere, mens akselafstanden er øget med 8,7 cm.
Nyt i forhold til forgængeren er også motorudvalget, der inkluderer både benzin og dieselmotorer blevet totalt revideret. Indgangsversionen en 1.6 liters benzinmotor med 110 hk og seks gear. Ønsker man yderligere power er der muligheden for den meget roste 1.4 liters TCe motor med 130 hk. Derudover fås bilen med 2.0 liters benzinmotor og 140 hk. På dieselsiden er der ligeledes tre motorer at vælge imellem. 1.5 Dci med nyskabelsen - Renaults nye EDC gear. En automatgearkasse med dobbeltkobling, a la VW’s DSG gear. Derudover fås den med 1.9 liters diesel og 130 hk og den store 2.0 liters dieselmotor med 160 hk.
Det er endnu for tidligt at sige noget om prissætningen på bilen i Danmark, ligesom det endnu ikke ligger fast, hvornår Megane CC introduceres på det danske marked.
|
 |
Den 2. marts løfter Renault sløret for en bil af de sjovere. Det sker på den internationale biludstilling i Geneve. Bilen er en to personers Roadster
Mens efteråret stod i elbilernes tegn, fokusere Renault i foråret på de sjove og livsstilsagtige biler. Sløret løftes for CC versionen af Renault Megane, der kommer til Danmark midt på året. Men der er andet og mere hos Renault, der kan give frisk luft til håret.
På Gevene biludstillingen viser Renault således en helt ny coupé-roadster. Bilen hedder Renault Wind. Renault Wind er en to sædes coupé-roadster med en længde på 3.83 meter, og med en enestående og unik måde at åbne.
Det elektriske tag åbnes på blot 12 sekunder. Selv om den nye Renault Wind er designet til mennesker, der ønsker en bil naboen ikke har, betyder det ikke, at de må gå på kompromis med funktionaliteten. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der selv med taget foldet ned i bagagerummet, er 270 liter bagageplads til rådighed.
P.t. er der ingen planer om at introducere Renault Wind i Danmark. Men det betyder ikke, at danskerne skal snydes for vind i håret. I 2010 satser vi i stedet på en succesfuld introduktion af Megane Coupe Cabriolet.
|
 |
Renault introducerer markedste vildeste leasingtilbud. Med en udbetaling på blot 5900 kroner kan man blive kørende i en Renault Clio med alt i udstyr.
Mor, må jeg låne 5900 kroner til en ny bil? Ja, det lyder absurd, men det er den skindbarlige virkelighed. Renault har netop lanceret markedsts mest attraktive leasingtilbud. Et tilbud der gør, at alle kan blive kørende i en Renault Clio for en førstegangs-betaling på blot 5900 kroner. Den månedlige ydelse ligger på 1.995 kroner, og leasingperioden er to år og 30.000 kilometer.
Man skulle tro, at der stak noget under - at det kun var elitebilister med 40 års FDM medlemsskab eller personer med ejerbolig på Christiansø, der kunne nyde godt af tilbuddet. Men faktisk er det alle. Uanset om man er 18 eller 68, bor på Nørrebro eller i Nørre Snede. Prisen er den samme og forudsætningen er blot, at man ikke står opført i RKI.
Tilbuddet gælder alle Clio modeller, men den månedlige betaling varierer efter hvilken model man vælger. Nu skulle man så tro, at det var den mest skrabede version, der var den billigste, men sådan forholder det sig faktisk ikke – heller ikke her bliver fordommene bekræftet.
Tilbuddet med førstegangs-betaling på 5.900 kroner og månedlig betaling på 1.995 gælder en 5-dørs Renault Clio 1,2 16 V 75 hk Expression. Den har blandt meget andet aircondition, radio/CD og elruder og metallak. Ønsker man den som stationcar er merprisen blot 136 kroner.
”Det er faktisk dyrere at vælge en basisversion af Clio med kun 3 døre, da bilen ikke er så attraktiv som brugt, - så her får man groft sagt den mest attraktive vare for den laveste pris. Og det kan kunderne da vist kun være tilfredse med”, siger Renaults marketingchef Genete Rafn.
Hun understreger, at tilbuddet kan kobles med en attraktiv forsikring gennem Renaults eget forsikringsselskab. Her er den halvårlige præmie på ansvar og kasko blot 1700 kroner, hvis man er over 25 år og 3400 kroner, hvis man er under 25 år – uanset bopæl.
Det ekstraordinære gode tilbud gælder kun Renault Clio, og det er der en helt specifik årsag til:
”Clio er en utrolig vigtig model for os. Den ligger i et segment, hvori en femtedel af danskerne køber bil, og vi ønsker at gøre modellen endnu mere synlig end tilfældet er i dag. Derfor kører vi dette agressive leasingkoncept på Clio”, siger Genete Rafn.
Leasingkonceptet er lavet i samarbejde med Krone Kapital A/S og kan fås hos alle Renaults forhandlere.
Fakta om Renaults nye leasingtilbud på Renault Clio
Tilbuddet kan benyttes af alle over 18 år uanset bopæl.
Man må dog ikke være registreret i RKI
Førstegangsbetaling er 5900 kr.
Månedsbetaling eksempel Clio 1.2 16 V 75 hk expression. 1995 kr. Stationcar + 136 kr.
Løbetid to år og 30.000 km.
Også mulighed for to års leasing inklusiv 20.000 eller 25.000 km.
Fuld service
Fuld garanti i perioden
Overkørte kilometre – 1.25 kr.
Efter endt leasingperiode vurderer DEKRA - Europas største leverandør af bilinspektioner - bilens stand. Brugeren må være til stede under vurderingen.
Bag konceptet står Renault og KroneKapital.
Leasingen kan kombineres med Renault Forsikring. 1700 kr. halvårlig præmie for kunder over 25 år uanset bopæl. 3400 kroner for kunder under 25 år uanset bopæl.
|
 |
Som den første bilproducent går Renault i luften med sin egen TV kanal.
“Drive the Change” hedder Renaults nye slogan. Det har indtil nu mest været brugt i forbindelse med markedsføringen af elbiler, men rummer meget mere. Nemlig, at Renault også vil være førende og drive udviklingen, når det gælder andre aspekter indenfor bilverdenen.
Derfor er det naturligt, at det er Renault, der som den første bilproducent, netop har præsenteret sin egen TV kanal.
Indtil videre må danskerne desværre se forgæves efter Renaults TV kanal, da det er publikum i England, via SKY og i Frankrig via Canalsat, som kan se programmerne, der består af mange forskellige elementer.
Blandt andet vil man kunne se reportager om de seneste Renault-nyheder, følge test kørsler, se historiske indslag om Renault, blive opdateret om Renaults motorsport med indslag og behind the scene i World Series by Renault og Formel 1, se interviews med eksempelvis den tidligere franske landsholdsspiller og Manchester United stjerne Eric Cantona, komme bag produktionen af Renault, samt ikke mindst blive underholdt med Quiz programmer hvor præmierne er – ja naturligvis - Renault biler.
Renault TV bygger videre på succesen grundlagt i marts sidste år, hvor den internetbaserede renault.tv gik i luften.
Se Renault tv på internettet her: http://www.renault.tv/fr_Fr
|
|
|